Mine Metoder

Fysiurgisk sportsmassage

Fysiurgisk sportsmassage er en fysisk og manuel påvirkning af kroppens muskler og bindevæv, hvor jeg primært med mine hænder bearbejder kroppens bløde væv (sener, muskler, ligamenter, bindevæv, osv). Massage medvirker til forøget mentalt og fysisk velvære.

Fokusset i massagen varierer fra person til person, men et generelt formål med massage er at skabe fornyet flow i muskulaturen.

Når jeg giver en grundig dybdegående fysiurgisk sportsmassage, arbejder jeg med de spændte muskler, og hjælper kroppen med udskillelse af affaldsstoffer og tilførsel af frisk ilt- og næringsrigt blod

Triggerpunkt akupunktur

Ved ømme og spændte muskler ophobes der affaldsstoffer, der blokerer for blodcirkulation og nervebaner (det du kender som myoser). Ved at placere nåle i aktive triggerpunkter kan muskelspændinger og myoser løsnes op. Muskler, der enten er for aktive eller inaktive, er mere følsomme og reagerer ved at skabe de smertefulde triggerpunkter, der kan give udstrålende smerter både lokalt og andre steder i kroppen.  

Jeg bruger triggerpunkt akupunktur som supplement til massagen, hvilket har en god effekt.

Lider du af nåleskræk, er der også råd for det, Jeg er uddannet i laserterapi, og bruger en laser fra Powermedic Lasers. Ved brug af laser direkte på triggerpunkterne, opnås samme afspænding af myoser og spændte muskler.

Cupping

Jeg anvender ofte cupping i forbindelse med massagen, der øger blodcirkulationen og løsner bindevævet, da det ofte er bindevævet, der er synderen, når man har spændte muskler i f.eks. lænd, nakke og skulderområdet. Jeg benytter det, der kaldes “gliding cupping” vha. en vacuum therapy ”cupping” maskine. Dermed kan jeg lettere komme til at massere i dybden efterfølgende.